6. december 2024

Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 15-årig pige blev fløjet til behandling på hospitalet efter et voldsomt færdselsuheld onsdag eftermiddag.

Uheldet skete omkring kl. 17.40 i krydset med Holbækvej og Hyrdehøj i Roskilde. Her kom den 15-årige på cykel kørende mod vest ad Holbækvej. En 52-årig kvinde fra Roskilde kom kørende i samme retning i bil og pigen svingede ud på kørebanen, hvilket resulterede i, at de stødte sammen.

Ifølge politiet slog den 15-årige pige hovedet og blev i helikopter fløjet til behandling på Rigshospitalet, hvor hun blev meldt uden for livsfare. En patrulje underrettede forældrene i hjemmet, så de straks kunne køre mod hospitalet.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, som blev afspærret imens. Først omkring kl. 19.30 var Holbækvej igen åben for trafik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.