5. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Ved 6-tiden onsdag morgen rykkede ambulance og politi ud til et færdselsuheld hvor en bilist og en cyklist var stødt sammen.

Uheldet var sket i rundkørslen Slagelse Landevej / Gl. Sorøvej i Kalundborg.

Det viste sig, at en 48-årig kvinde fra Jerslev Sj. var kørt i en personbil ad Slagelse Landevej og videre ind i rundkørslen ved Gl. Sorøvej og Møllevangen. Efter fremkørsel over vigelinjen stødte hun sammen med en 40-årig mand fra Kalundborg, der kørte på el-cykel i rundkørslen. Sammenstødet bevirkede, at cyklisten væltede og slog hoften.

Cyklisten blev blev i ambulancen bragt til skadestuen til nærmere undersøgelse.

Politiet oplyser, at man har optaget rapport om uheldet, på grund af cyklistens skader og fordi, der er mistanke om overtrædelse af vigepligtsbestemmelserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.