16. juni 2024

Arkivfoto: Ali /Pixabay.

Lægemiddelstyrelsen har besluttet at sætte et parti af covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech i karantæne.

Årsagen er, at der på en række vaccinationssteder i Region Sjælland samt på et apotek i Region Hovedstaden har observeret dannelse af bobler i vaccinen, efter at vaccinen er trukket op i sprøjten.

Lægemiddelstyrelsen blev gjort opmærksom på boblerne i vaccinen mandag.

Fænomenet med bobler i vaccinen gælder et specifikt parti af covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Det pågældende batch har nummeret HG2252, der er anvendt ca. 57.000 doser fra denne batch, og de foreløbige oplysninger peger på, at den har været i anvendelse i alle landets regioner.

Årsagen til denne dannelse af bobler er endnu ukendt, men Lægemiddelstyrelsen er i tæt kontakt med Pfizer, Statens Serum Institut og regionerne for at snarest muligt finde årsagen og eventuel betydning for vaccinens kvalitet og sikkerhed.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der på nuværende tidspunkt ikke tegn på, at den pågældende batch har konsekvenser for effekt eller sikkerhed. Lægemiddelstyrelsen har ud fra et forsigtighedspricip besluttet at sætte det pågældende parti vaccine i karantæne, indtil der er klarhed over årsagen. Man er sammen med producenten gået i gang med at undersøge sagen nærmere.

Nye vacciner bliver distribueret hurtigst muligt
Statens Serum Institut oplyser, at man hurtigst muligt vil distribuere nye covid-19-vacciner fra andre partier til landets vaccinationssteder, så borgere, der får deres covid-19-vaccinationstid aflyst, kan blive tilbudt vaccination.

Borgere, som oplever at få deres covid-19-vaccinationstid aflyst, kan booke en ny vaccinationstid på vacciner.dk, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.