23. november 2024

Tirsdag aften blev politi og brandvæsen kaldt ud til engårdbrand på Vindsmindevej i Næstelsø.

Da politiet og brandvæsnet ankom til stedet var en af længerne fuldstændig overtændt, og selv om brandvæsenet fik hjælp fra Beredskabsstyrelsen nedbrændte længen fuldstændig, ligesom problemer med at få vand frem til brandstedet betød, at også en længe mere delvist nedbrændte.

Ejeren af ejendommen – en 70-årig kvinde – oplyste til betjentene, at hun havde røget i sengen, og pludselig var der ild i hendes sengetøj, hvorefter ilden hurtigt havde bredt sig.

Den 70-årige kvinde måtte med ambulance en tur på sygehuset på grund af røgforgiftning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.