Onsdag eftermiddag rykkede Frederiksborg Brand & Redning ud til en brand i et carportkompleks på Maglehøj i Farum.
Ved ankomsten var carporten overtændt og ilden havde også fat i bilerne, som holdt i carporten.
Branden var så omfattende, at man fik assistance fra Beredskab Øst, der sendte folk og materiel fra brandstationen i Gladsaxe. Da branden var slået ned, blev Gladsaxe sendt tilbage, mens brandfolkene fra brandstationen i Farum fortsatte med at være på stedet et par timer mere.