Søndag ved 13-tiden blev politiet kaldt til en dagligvareforretning på Kvægtorvet i Næstved, hvor personalet tilbageholdt to mænd, der var blevet taget i butikstyveri.
Der var tale om en 48-årig mand og en 32-årig mand fra København, og det viste sig, at de havde stjålet forskellige varer, herunder eltandbørster, som de havde pakket ud og lagt i en taske.
Ved kassen betalte de to mænd kun for nogle få drikkevarer, men en opgørelse viste, at de havde stjålet varer til en samlet værdi af godt 4.300 kroner.
Mændene blev anholdt og taget med til afhøring på politistationen, inden de blev løsladt igen først på aftenen.
De står nu til en bøde på 6.000 kroner hver, og hertil kommet et erstatningskrav fra forretningen for de ødelagte varer samt et bidrag til offerfonden på 500 kroner.




