Sakskøbing: Torsdag før middag, stjal to ukendte mænd varer for godt 12.000 kroner i Super Best på Søndergadei Sakskøbing.
Bestyreren i Super Best var blevet opmærksom på de 2 mænd, der gik rundt i forretningen med en indkøbsvogn, han mente at kunne genkende den ene fra et butikstyveri i Super Best i Maribo for en uge siden.
Bestyreren hodlt øje med dem, men pludselig var de væk. Han løb ud på parkeringspladsen foran butikken, hvor han så de to mænd stå ved en polsk indregistreret personbil. Bilens bagklap var åben og indkøbsvognen med varer stod ved siden af bilen. De to mænd løb væk da de så de var blevet opdaget.
Bestyreren bevogtede bilen, indtil politiets ankomst.
De stjålne varer i indkøbsvognen blev udleveret til bestyreren.
De to butikstyve beskrives som 40-45 år, tyndhårede og de var iført mørkegrønne trøjer.
– rl