Mandag kort før klokken 18 forlod en mand et supermarked på Nørre Allé i Kalundborg med varer, som han ikke havde betalt for.
En butiksdetektiv havde set manden forlade butikken og fik stoppet ham, og derefter ført ham med til baglokalet, hvor politiet blev tilkaldt.
Der var tale om en 50-årig mand fra Jylland, som havde stjålet en rullepølse og en pakke røget bacon.
Det viste sig, at den 50-årige havde en kniv på sig, som politiet ikke mente han havde et lovligt formål med at bære. Så ud over en sigtelse for butikstyveri, blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven. Manden betalte 160 kroner for varerne før han fik lov til at gå.




