Søndag eftermiddag måtte en 54-årig mand fra Klampenborg sande, at butikstyveri ikke betaler sig. Han blev afsløret i tre forskellige tyveriforsøg i Lyngby Storcenter.
Først blev han opdaget i en boghandel, da han forsøgte at gemme en bog i sin indkøbsvogn. Derefter gik det galt i en isenkræmmer, hvor han forsøgte at stjæle nogle børstehoveder. Tredje gang forsøgte han at forlade et supermarked med varer uden at betale – men også her blev han stoppet.
Manden blev tilbageholdt og sigtet.



