26. november 2024

København: Tre mænd trængte søndag aften kort før kl. 21 ind i en villa på Amager, hvor de begik røveri.

Ifølge Københavns Politi, var de tre røvere tilsyneladende bekendt med at villaens beboer er butiksejer.

Ved røveriet fik de udleveret tre punge som tilsammen indeholdt mellem 15.000 – 20.000 kroner, hvorefter de løb væk fra stedet af Italiensvej.

De tre gerningsmænd beskrives som:

A: Udenlandsk mand. Iført hvid hættetrøje og cowboybukser.
B: Skaldet dansk mand, 180-185 cm. Iført blå bluse med hvide striber og cowboybukser. Han truede med dolk.
C: Intet signalement.

Politiet på Station Amager hører gerne fra vidner eller folk som har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon: 32 48 14 48.

– po