Sport: Brøndby IF skal skaffe 60 millioner kroner, hvis holdet skal undgå tvangsnedrykning til Danmarksserien.
I en fondsbørsmeddelese i dag skriver klubben, at pengene skal være skaffet senest ved udgangen af denne måned.
Det skal ske ved at lave en aktieemission allerede i denne måned, som skal indbringe minimum 60 millioner kroner. Aktieemissionen vil gøre det op med klubbens nuværende opdeling i A og B-aktier og den sammenlægning blev vedtaget på klubbens generalforsamling onsdag.
Nedrykning koster
Klubben har regnet sig frem til, at det vil få store økonomiske konsekvenser for klubben, hvis den rykker ned og derfor skal skaffe yderligere 25 millioner kroner på grund af manglende indtægter fra TV, entré, merchandise, spillersalg og sponsorer.