20. april 2024

Foto: <a href="https://presse-fotos.dk">Presse-fotos.dk</a>

Brøndby IF reagerer nu på de uroligheder, der torsdag aften opstod i forbindelse med Conference League-kampen mellem Brøndby IF og polske Pogoń Szczecin.

Brøndby IF reagerer nu på de uroligheder, der torsdag aften opstod i forbindelse med Conference League-kampen mellem Brøndby IF og polske Pogoń Szczecin.

Urolighederne betød bl.a. at to politifolk måtte på skadestuen.

-Indtil slutningen af kampen i aftes havde vi haft en rigtig god og gnidningsfri afvikling af opgøret. Tingene tog dog en drejning mod slutningen af opgøret, da de polske fans fik væltet hegnet ind mod banen, hvorefter de maskerede sig og trak knive. De fik også tvunget hegnet mod vores østlige tribune op. Både vores kontrollører og politiet skal have stor ros for deres indsats for at få holdt de polske uromagere på deres afsnit, fortæller sikkerhedschef hos Brøndby IF Mickel Lauritzen og fortsætter:

-Efter kampen eskalerede urolighederne udenfor stadion, hvor de polske fans også fik væltet et hegn og tiltvunget sig adgang fra deres parkeringsafsnit til det offentlige område bag udebaneafsnittet og kom i kamp mod politiet og angreb fredelige Brøndby-fans. Dette reagerede andre Brøndby-fans på, hvilket ikke gjorde situationen bedre. Det var en svær situation, som dog blev afviklet til sidst på baggrund af et godt arbejde fra politiet og vores egne kontrollører. Og specielt vores egne kontrollører vil jeg gerne rose ekstra. 80% af dem er frivillige, og alligevel stiller de sig i vejen for angribende mennesker med knive for at beskytte vores egne fans på de tilstødende afsnit. Det kan man kun have den største respekt for.

Du kan læse mere om uroligheder og se fotos og video i artiklen Ballade til Brøndby-kamp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.