27. november 2024

Farum: Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte er blevet fundet uværdig som folkevalgt politiker og dermed til at sidde i byrådet i Furesø Kommune. Afgørelsen blev offentliggjort i går og Peter Brixtofte måtte øjeblikkelig forlade sin plads i byrådet.

Peter Brixtofte blev ved Højestreret idømt to års ubetinget fængsel for mandatsvig og det er den dom, der ligger til grund for Velfærdsministeriets Valgbarhedsnævns afgørelse.

Den tidligere borgmester, der har været aktiv i dansk politit i næsten et kvart århundrede, fik 946 personlige stemmer ved sidste Kommunalvalg.

Furesø Kommune oplyser, at man i går indkaldte Brixtoftes suppleant i Velfærdspartiet, Bent Jensen, til byrådsmøde samme aften.

– rl