Gravhund kunne ikke komme fri efter at have jagtet en ræv
København: En gravhund blev torsdag aften reddet af brandfolk fra Københavns Brandvæsen.
Gravhunden havde forvildet sig ned under en større trækasse i sin jagt på en ræv.
Da den var kommet ned under kassen kunne den hverken komme frem eller tilbage. Gravhundens ejer fik fat i brandvæsenet, der måtte ødelægge kassen for at få hunden ud i det fri.
Hunden og ejeren var glade – og ræven slap for denne gang