29. marts 2024

Foto: Henning Lundhøj.

Tirsdag klokken 16.45 blev brandvæsnet kaldt ud til en brand i en villa på Dahlerupsvej i Havnebyen på Sjællands Odde.

Tirsdag klokken 16.45 blev brandvæsnet kaldt ud til en brand i en villa på Dahlerupsvej i Havnebyen på Sjællands Odde.

En mandlig beboer havde opdaget, at det brændte omkring en stikkontakt ved en oplader, og forsøgte selv, uden held, at slukke ilden, der bredte sig til en sofa og et gardin.

En nabo opdagede røg fra villaen og slog alarm.

En brandsprøjte fra brandstationen i Lumsås, to brandsprøjter samt indsatsleder fra brandstationen i Nykøbing Sjælland og en vandvogn fra Asnæs blev sendt til stedet sammen med en patruljevogn og indsatsleder fra politiet, en ambulance samt to akutbiler.

Da brandvæsnet nåede frem havde ilden fået kraftigt fat i huset, som, ifølge politiet, nedbrændte.

Den mandlige beboer havde indåndet røg og blev derfor tilset af ambulancepersonalet.

Brandvæsnet havde et større arbejde med efterslukning af branden, som blev ved med at ulme.

Politipatruljen på stedet optog rapport og branden skal nu undersøges nærmere, for at fastslå om branden startede ved el-installationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.