Søndag aften rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en villa på Egebjergvej i Nykøbing Sjælland.
Meldingen om brand indløb klokken 21.46.
Ved brandvæsnets ankomst var villaens to beboere kommet ud af villaen og det brændte kraftigt omkring en gasgrill på villaens terrasse. En 10 kg gasflaske ved grillen var sprunget.
Brandvæsnet gik igang med at slukke ilden, og da det var overståen kunne det konstateres, at terrassen var delvist udbrændt og to ruder i villaen var knust. Derudover var der, ifølge politiet, ikke sket større skade på huset.
Beboerne blev tilset i ambulance, men de var ikke kommet noget til.
Politiet oplyser, at man har optaget rapport om branden, for at belyse omstændighederne omkring brandens opståen. Undersøgelserne viste intet mistænkeligt, og alt tydede på at ilden var startet omkring gasgrillen.