18. april 2024

<a href="https://pixabay.com/users/patticake1601/">patticake1601</a> / Pixabay

Politi og brandvæsen blev torsdag aften kort efter klokken 19 kaldt ud til en brand på en opbevaringsplads på Søndre Mellemvej i Roskilde.

Det var en borger på vej på arbejde, da han så, at der var røg fra en campingvogn, som holdt på en privat opbevaringsplads ikke langt fra beboelse. Han løb ind og advarede beboere i huset og ringede 112.

Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor det brændte i to ældre campingvogne og en skrotbil.

Brandvæsnet fik slukket ilden og sprøjtede skum på gløderne, så de ikke lå og ulmede.

Ifølge politiet var branden formentlig startet i den ene campingvogn og havde spredt sig til den anden vogn og bilen, som holdt tæt ved.

Ilden spredte sig ikke til beboelseshuset, men campingvognene og bilen udbrændte.

Ingen personer kom til skade.

Politiet undersøgte branden, men det var ikke muligt at fastslå brandårsagen.

Ejeren af ejendommen havde tidligere haft problemer med, at unge tog ophold i campingvognene.

Anmelderen havde ikke set nogen personer ved campingvognen, da han opdagede branden.

Brandsårsagen skal nu undersøges nærmere af politiets brandefterforskere og i den forbindelse hører politiet gerne fra vidner som har set personer opholde sig på grunden på Søndre Mellemvej ikke langt fra Trekroner Station i går aftes . Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.