Nivå: Polit og brandvæsen blev ved 20-tiden i aftes sendt til en brand i nogle kælderrum i en ejendom i Islandshøjparken i Nivå.
Lejlighederne i ejendommen blev evakueret.
Under arbejdet på stedet blev der af forsamlede tilskuere foretaget tyveri af effekter fra en brandbil, ligesom ca. 20 unge ikke ville holde en passende afstand til bilerne.
En af politiets patruljevogne blev punkteret på det ene hjul.
Politiet måtte bruge peberspray og hunde for at sprede forsamlingen.
Det lykkdes at få roen genoprettet og branden slukket før midnat, hvorefter alle forlod stedet.
Brandårsagen er formentlig antændelse af brændbart materiale i kælderen. Det kan ikke udelukkes at der er tale om en påsat brand, men dette undersøges.
Med hjælp fra den lokale fædregruppe lykkedes det at få leveret de stjålne effekter fra brandbilerne tilbage.