4. maj 2024

Foto: Alex Christensen

Onsdag eftermiddag udbrød der brand i en  vaskehal ved siden af en Uno-X tanken på Roskildevej i Holbæk.

Meldingen om brand indløb kl. 13.27 og både brandvæsnet og politiet rykkede ud til stedet.

Politiet afspærrede Roskildevej i et kortere tidsrum, mens  brandvæsnet arbejdede på at slukke branden, som  udviklede en kraftig røg i vaskehallen. Brandfolkene måtte fjerne en del af bygningens facadebeklædning i forbindelse med slukningsarbejdet.

Hverken personer eller køretøjer var i fare på grund af branden, og der var umiddelbart heller ikke risiko for, at branden skulle kunne brede sig til selve tankstationen.

Politiet skal nu forsøge at finde frem til brandårsagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.