Onsdag eftermiddag udbrød der brand i en vaskehal ved siden af en Uno-X tanken på Roskildevej i Holbæk.
Meldingen om brand indløb kl. 13.27 og både brandvæsnet og politiet rykkede ud til stedet.
Politiet afspærrede Roskildevej i et kortere tidsrum, mens brandvæsnet arbejdede på at slukke branden, som udviklede en kraftig røg i vaskehallen. Brandfolkene måtte fjerne en del af bygningens facadebeklædning i forbindelse med slukningsarbejdet.
Hverken personer eller køretøjer var i fare på grund af branden, og der var umiddelbart heller ikke risiko for, at branden skulle kunne brede sig til selve tankstationen.
Politiet skal nu forsøge at finde frem til brandårsagen.