26. november 2024

København: Københavns Brandvæsen blev ved 7-tiden i morges sendt til ild i en bygning i Nyhavn.

Da brandfolkene kom frem, kunne personalet i restauranten fortælle, at der var ild i et el-skab. Ilden blev hurtigt slukket med kulsyreslukkere, hvorefter restauranten og naborestauranten blev udluftet med højtryksventilator.

Ilden lavede omfattende brandskade på el-skabet og den ca. 150 kvm store restaurant blev lettere røgskadet.

– po