Korsør: Beboerne i en opgang på Fasanstien i Korsør blev søndag aften evakueret under en brand.
Politi og brandvæsen blev kort efter klokken 18 søndag aften sendt ud til en brand i en lejlighed på Fasanstien.
Opgangens beboere blev kortvarigt evakueret, mens brandfolkene fik slukket ilden.
Ingen mennesker kom noget til ved branden.
Politiet skal nu undersøge brandårsagen nærmere.