Torsdag eftermiddag blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i et træskur ved en landejendom i Lille Linde I Hårlev.
Meldingen indløb kl. 16.59 og da brandvæsnet kom frem til stedet var skuret overtændt, og ilden havde spredt sig til den nordlige del af stuehuset. Ilden fik desuden fat i nogle høballer, som lå tæt ved huset og brændte kraftigt. Ingen personer eller dyr kom noget til ved branden, men skuret nedbrændte og stuehuset fik brand og sodskader.
Lundevej blev afspærret i begge retninger mens det omfattende slukningsarbejde foregik. Brandstedet blev undersøgt efterfølgende, hvor det blev fastslået, at ilden var startet ved træskuret. Der blev ikke fundet noget mistænkeligt, men brandefterforskere vil undersøge brandstedet nærmere, for at forsøge at afklare brandårsagen.