København: Københavns Brandvæsen måtte fredag eftermiddag kort før kl. 18, rykke ud til en brand i en lejlighed i Degnestavnen.
Brandfolkene måtte sprænge døren for at få adgang til lejligheden.
Det viste sig, at der var ild i køkkenskabe og køkkenbord, som dog hurtigt blev slukket.
Efter at have foretaget eftersøgning og udluftning af både lejligheden og trapperummet, kunne brandfolkene sætte låsebeslag på den sprængte dør og overgive nøglen til politiet.
– po