Tirsdag kort før klokken 13 slog personalet på et garneri på Myrekærvej i Varpelev alarm til både brandvæsnet og politiet, idet der var udbrudt brand på stedet.
Der var udbrudt brand i et kontormiljø, der var indrettet i en træhytte på gartneriets område. Branden udviklede kraftig røg, men ingen i nærheden var i risikozonen i forhold til eventuel røgforgiftning.
Tingvej frem til kl. ca. 14.30 blev afspærret på grund af brandvæsnets indsats.
Brandslukningsarbejdet var afsluttet omkring kl. ca. 15.30, og et par personer blev for en sikkerhedsskyld kørt til kontrol på skadestuen for eventuel røgforgiftning. Ingen personer var kommet direkte til skade som følge af branden.
Politiet skal nu undersøge brandstedet i kontormiljøet i træbygningen nærmere i et forsøg på at finde den konkrete årsag til brandens opståen.