Onsdag morgen klokken 07.54 rykkede politi og brandvæsen ud til en brand i en bygning med en børnehave på Uglevang i Allerød.
Branden opstod under renoveringsarbejde på taget af børnehaven, hvor der gik ild i noget tagpap.
I alt blev 18 børn og tre pædagoger evakueret til et nærliggende plejehjem.
Ifølge politiet kom ingen af dem noget til ved hændelsen.
Den håndværker, som arbejdede på taget, blev kørt til hospitalet til observation for mulig røgforgiftning. Han er blevet sigtet efter beredskabsloven.




