København: Københavns Brandvæsen måtte kort før klokken 19 rykke ud til en voldsom brand i en lejlighed på 4. sal i K.M. Klausens Gade i København.
Opgangens beboere var blevet evakueret da brandvæsenet nåede frem. Brandfolkene måtte sprænge døren til lejligheden for at kunne komme til at slukke ilden.
For at undersøge om ilden havde bredt sig og for at lufte ud, måtte brandfolkene bryde flere døre op til bl.a. nabolejligheder og loftsrum.
Lejlighedens 16 kvadratmeter store sture udbrændte og resten af lejligheden blev brand-, røg- og sodskadet, oplyser Københavns Brandvæsen.