København. Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/softcodex-2990671/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=1698415">softcodex</a> / <a href="https://pixabay.com/?utm_source=link-attribution&utm_medium=referral&utm_campaign=image&utm_content=1698415">Pixabay</a>
Åer og vandløb kan medvirke til at nedkøle byen i hedebølger og skabe attraktive byrum. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) håber derfor, at der er politisk opbakning til en samlet analyse af mulighederne for at få fritlagt åer og vandløb, der i dag løber under jorden.
Skjulte rør og vandløb løber under jorden i København og forsyner Damhussøen, Utterslev Mose og De Indre Søer med vand.
Ladegårdsåen løber under byen helt fra Bispeengen til De Indre Søer, og Lygte Å løber under jorden fra Bispebjerg til Bispeengen, mens Grøndals Å løber skjult fra Damhussøen til Bispeengen.
De udgør sammen med Københavns åbne vandløb Københavns ferskvandssystem.
Og nu vil teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) have lavet en samlet analyse af, hvad det vil betyde for København og vandsystemet, hvis man fritlægger de skjulte vandløb og søer, og hun håber, at der er politisk opbakning til at afsætte de nødvendige midler til at få det grundigt undersøgt.
-Klimaforandringer giver varmere somre, og her kan åbne vandløb hjælpe med at køle byen ned. Åbne vandløb styrker også biodiversiteten, fordi det tiltrækker insekter. Jeg håber derfor, at der er politisk opbakning til at få undersøgt, om det kan lade sig gøre, så vi kan tage første skridt mod at få en grønnere by, siger hun.
Hvis man åbner de lukkede vandløb, vil det også skabe flere grønne byrum.
-Københavnerne sætter utroligt meget pris på byens grønne områder. Det er især tydeligt, når solen skinner, og der ved byens parker og søer er fyldt med mennesker, der hygger sig. Nogle gange så fyldt, at det kan være svært at finde en grøn plet eller en ledig bænk at slå sig ned. Der mangler grønne områder i København, og hvis de skjulte vandløb bliver åbnet, vil det skabe flere grønne byrum, som københavnere kan opholde sig i, siger hun.
København blev oprindeligt anlagt ved havet, hvor der ikke naturligt var større søer eller floder, som kunne forsyne byen med ferskvand. Derfor har man gennem tiden reguleret og udvidet områdets moser og søer samt gravet kanaler for at forsyne den voksende by med drikkevand og vand til byens befæstning.
I slutningen af 1800-tallet begyndte man gradvist at anvende grundvand i stedet for overfladevand til drikkevand, og derfor blev søernes betydning som drikkevandsressource gradvist mindre.
Tidligere udgjorde åbne kanaler og å-løb en sundhedsrisiko i mange af verdens byer, men i takt med at håndteringen af spildevand og affald er blevet bedre i mange byer, er vandløb, åer og søer også blevet sundere.
