3. december 2024

Foto: Rolf Larsen

Søndag eftermiddag blev en gæst på Torvets Bodega i Frederiksværk så vred over at blive smidt ud, at han overfaldt en 59-årig mandlig medarbejder på bodegaen.

Gæsten havde opført sig aggressivt, hvilket fik medarbejderen til at tage fat i ham for at få ham udenfor. Men da medarbejderen slap sit tag i kunden, slog denne medarbejderen i ansigtet, hvorefter han forlod stedet.

Den vrede bodegagæst beskrives som en mand, dansk af udseende, 45-50 år, 185 cm høj og almindelig af bygning, hvid i huden med langt lyst hår og grimme tænder. Han var iført grå trøje, knælange lysegrå bukser, og havde en cykelhjem samt en grå/sort elcykel af mærket “SCO” med sidetasker samt en sort rygsæk med sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.