Klokken 01.23 natten til mandag fik politiet et alarmopkald om brand i et sommerhus på Torshøj i Veddinge ved Fårevejle St.
Ved brandvæsnets ankomst var sommerhuset overtændt.
Husets ejere forklarede, at de var blevet vækket af en brandalarm, og her opdagede de, at der var ild i sommerhuset. De to beboere kom ud af sommerhuset og alarmerede alarmcentralen.
Brandvæsnet fik slukket branden, og politiets nærmere undersøgelser skal nu fastslå årsagen til branden.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.