22. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Søndag eftermiddag ved 16-tiden fik politiet en anmeldelse om, at en kraftigt spirituspåvirket mand havde kørt i en varebil, der holdt på parkeringspladsen foran en beboelsesejendom i Himmelev ved Roskilde.

Vidner så han satte sig ind i varebilen, hvor han gassede op og påkørte en parkeret bil og en hæk, så der skete skader på begge køretøjer.

En patrulje kørte til stedet, hvor de fandt frem til manden, som havde lagt sig til at sove i en lejlighed.

Den mistænkte, en 22-årig mand fra Roskilde, blæste alkometeret over 2,0 promille, så han blev anholdt og sigtet for at forårsage uheld i spirituspåvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Politiet inddrog den 22-åriges kørekort, så han ikke må køre bil, mens sagen behandles. Det er muligt i sager, hvor der er en formodning om, at promillen danner grundlag for en ubetinget frakendelse af førerretten.

Politiet beslaglagde varebilen med henblik på konfiskation, som det er muligt i sager med en promille på mere en 2,0. Den 22-årige protesterede over beslaglæggelsen og retten skal derfor nu vurdere sagen. Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, hvorefter den 22-årige vil høre mere i sin sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.