Et biljagt endte nytårsmorgen i en påkørsel på Trianglen på Østerbro i København.
Ifølge Ekstrabladet.dk forsøgte politiet at standse en bil ved 4.30-tiden ved Kalvebod Brygge. Men bilisten standsede ikke og politiet optog forfølgelsen. Undervejs var bilisten tæt på at påkøre to kvinder og en mand. Alle tre måtte springe for livet. På Sølvgade havde politiet forsøgt at afskære bilisten vejen med en patruljevogn og en betjent affyrede et varselsskud.
Efter en halv times biljagt gennem København endte jagten i et færdselsuheld på Trianglen, da han blev påkørt af politiet.
Bilisten, en 31-årig mand, forklarede, ifølge ekstrabladet.dk, at han var forvirret. Han fortalte, at han havde været til nytårsdfest i tre timer, men hverken taget stoffer eller drukket, andet en et enkelt shot absint kort før han satte sig ud i bilen og kørte.
Manden blev varetægtsfængslet i 13 dage.