22. juli 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Politiet uddelte klip på stribe til nysgerrige bilister ved et færdselsuheld onsdag eftermiddag på Vestmotorvejen ved Bjæverskov.

Kl. 14.15 var en lastbil kommet kørende ad motorvejen i østlig retning, da højre fordæk eksploderede. Lasgbilen trak mod højre på grund af det ødelagte dæk, påkørte autoværnet og væltede ned i en grøft, hvor den lagde sig på siden. På lastbilens lad lå mange tons sand, som faldt af ladet og endte i grøften.

Lastbilchaufføren slap, ifølge politiet, uskadt fra uheldet, men motorvejen måtte spærres i nødspor og første vognbane, for at give plads til bjærgningen af lastbilen og sandet. En skiltevogn blev opsat og tilkørsel 34 Herfølge blev afspærret, så trafikken forbi uheldsstedet ikke blev belastet yderligere.

artiklen fortsætter under videoen

Video: Presse-fotos.dk

Filmede uheld mens de kørte bil

Men alligevel så opstod der farlige situationer på motorvejen i vestlig retning, fordi flere bilister filmede uheldsstedet, når de kørte forbi. Det skabte opbremsninger og risiko for flere uheld.

Flere betjente fra færdselsafdelingen blev derfor sat til at lave en målrettet indsats mod bilister, som anvendte håndholdt mobiltelefon forbi uheldsstedet.

På en time blev det til 12 bøder til førere, som enten havde taget foto eller video af uheldsstedet eller som i øvrigt havde anvendt håndholdt mobiltelefon. Bøden er på 1.500 kr og oveni kommer 500 kr til Offerfonden. Bilisterne får desuden et klip kørekortet, og for en bilist betød det, at han nu fik sit tredje klip, så det kan koste ham en betinget frakendelse af førerretten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.