23. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En politipatrulje standsede søndag formiddag en 51-årig mand fra Kalundborg, som kørte i en personbil ad Røsnæsvej i Kalundborg.

Den 51-årige fremviste sit kørekort, men da betjentene undersøgte sagen, viste det sig, at han havde fået inddraget sin førerret.

Manden havde ikke været oppe til en kontrollerende køreprøve efter en tidligere frakendelse, så hans førerret var blevet inddraget. Den 51-årige havde dog ikke afleveret sit kørekort til politiet i forbindelse med inddragelsen, som det ellers kræves. Er man ikke længere i besiddelse af sit kørekort fordi det er tabt eller lignende, da kræver politiet, at man skriver under på en tro og love erklæring om, at kørekortet er mistet. Det var derfor ulovligt, at den 51-årige alligevel kunne fremvise dit kørekort ved dagens kontrol.

Han blev sigtet for kørsel uden førerret og for at fremvise et ugyldigt kørekort, og kan nu forvente at høre mere fra politiet i sine sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.