Ishøj: En større gruppe unge satte i nat ild til to personbiler og en lastbil i Ishøj. Det skriver Ekstrabladet.dk
De unge forsøgte også at sætte ild til en skole, men her døde ilden dog hurtigt ud.
Vagthavende ved Københavns Vestegns Politi, Per Hansen, siger til eb.dk, at ildspåsættelserne formentlig er gengældelse for en politiaktion fredag aften,
hvor nogle unge blev anholdt i forbindelse med en kontrol af et pizzaria.
Natten til fredag blev der sat ild til tre lastbiler og fem personbiler i den københavnske forstad. Det er endnu uvist om der er tale om de samme gerningsmænd.
– po