Bilen beslaglagt efter vanvidskørsel

En 19-årig mand vara blandt de bilister, som blev målt til at køre for hurtigt, da politiet tirsdag eftermiddag og aften gennemførte en automatisk trafikkontrol på Gaabensevej i Nykøbing Falster, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t.

Ud af 1.031 trafikanter blev 57 målt til at køre for hurtigt. Seks af dem kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet.

En 19-årig mand fra Nykøbing Falster skilte sig dog særligt ud. Kl. 21.54 blev han målt til at køre 106 km/t – mere end dobbelt så hurtigt som tilladt. Det kvalificerer som vanvidskørsel, og politiet fandt både bilen og føreren 13 minutter senere.

Den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og bilen blev beslaglagt på stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.