28. november 2024

Hvidovre: En 27-årig mand mistede søndag formiddag herredømmet over sin bil og kørte galt på Amagermotorvejen ved Hvidovre.

I følge Københavns Vestegns Politi mistede den 27-årige kontrollen over bilen, da dens bagende skred ud. Bilen gled fra 3. vognbane og ind i nødsporet, hvor den rullede to gange rundt og endte med at lande på taget.

Den 27-årige mand blev kørt til hospitalet til undersøgelse, men han slap heldigt fra uheldet.

– rl