22. februar 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Kort før klokken syv tirsdag morgen stødte en knallert og en personbil sammen på Høng Landevej i Høng.

Ifølge politiet skete uheldet, da en 38-årig mand fra Slagelse i personbil kørte frem for ubetinget vigepligt fra en tankstation. Samtidig kom en en 28-årig mand fra Gørlev Sj. kørende på knallert ad cykelstien, men i den forkerte retning, og påkørte personbilen på højre forside.

I forbindelse med påkørslen kom den 28-årige knallertfører lettere til skade, og han blev kørt på sygehuset til behandling, oplyser politiet, som også oplyser, at knallertføreren var iført hjelm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.