23. november 2024

Lørdag aften skete der et færdselsuheld på Omfartsvejen ved afkørsel 40a fra Vestmotorvejen.

En bil med en 42-årig mand fra Boeslunde ved rattet kørte ud i lyskrydset, og her stødte den sammen med en VW med campingvogn. Ved uheldet blev VW’en og campingvognen kastet om på taget, og føreren – en 20-årig mand fra Slagelse – fik nogle knubs.

Den 42-årige havde sin 4-årige søn med i bilen, og de blev sammen med den 20-årige kørt til sygehuset i Slagelse til behandling, men ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, var ingen af de implicerede kommet alvorligt til skade.

Der er rutinemæssigt taget en blodprøve af de to bilister for at udelukke, at der var spiritus indblandet i uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.