26. november 2024

København: Københavns Brandvæsen blev mandag aften alarmeret om, at en bil var kørt i vandet ved Amager Strandpark.

Dykkere fra brandvæsnet blev sendt ud i vandet og de kunne konstatere at der ikke var nogen personer i bilen.

Køretøjet blev herefter trukket på land og overgivet til politiet til videre efterforskning.

Bilen var blevet stjålet efter et indbrud på Hestehavevej i Præstø oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Ikke så langt fra stedet fandt politiet en ung, våd mand på 17 år, der tidligere i år har stjålet en bil fra samme adresse ved et tyveri.

– po

Senest opdateret kl. 20.56