Bil beslaglagt i færdselskontrol

Politiet standsede torsdag eftermiddag klokken 17.37 en bil i forbindelse med en rutinemæssig færdselskontrol i Rødby.

Bilens fører var en mand fra Rødby, og en narkometertest gav udslag på cannabis og amfetamin.

Manden var to gange tidligere blevet sigtet for kørsel uden førerret, og derfor blev bilen denne gang beslaglagt.

Manden blev sigtet for kørsel uden førerret og narkokørsel, og taget med til politistationen hvor han blev løsladt en time senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.