Kongsted: En pistolbevæbnet mand røvede fredag eftermiddag Nordeas filial på Butikstovet i Kongsted. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den maskerede mand kom ind i banken og med en pistol lykkedes det ham at true sig til et ukendt pengebeløb i kontanter.
Efter røveriet løb han væk fra stedet i retning mod Lindevej/Elmevej.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, 25-30 år, 175-180 cm høj, iført sort BZ-hue, cowboybukser og armygrøn vatteret jakke med hætte.
– rl