27. november 2024

Nykøbing Sjælland: To mænd blev torsdag varetægtsfængslet efter et bankrøveri onsdag eftermiddag.

Den ene af mændende kom ind i Sparekassen Sjællands filial på Algade i Nykøbing Sjælland kl. 15.30, hvor han ved at true med en kniv fik udleveret penge banken, inden han kørte fra stedet på en cykel.

På vej væk fra banken sprang en farvepatron og det fik røveren til at smide posen med pengene, samt knive fra sig.

Vidner samlede begge dele op og afleverede dem i sparekassen.

Politiet mener, at der mangler 5.000 kroner af udbyttet og formoder at de er blevet taget før ærlige vidner afleverede penge og kniv i sparekassen.

Politiets efterforskning og gode henvendelser fra borgere gjorde, at politiet kl. 19.52 og kl. 20.01 anholdte en henholdsvis 28-årig mand og en 19-årig mand i lokalområdet. Begge blev sigtet for røveri.

– rl