Maskerede mænd truede bankpersonalet med et oversavet jagtgevær
Frederiksværk: Fredag eftermiddag røvede to mænd Nordeas filial på Torvet i Frederiksværk.
Røverne var maskeret med huer der dækkede ansigtet og styrthjelm og under røveriet truede de med et oversavet jagtgevær.
Ifølge Nordsjællands Politi flygtede røverne fra stedet på en knallert. De kørte først til Arresødalvej hvor de stillede knallerten og forsatte flugten i en stjålen, rød Ford Mondeo ad Helsingevej mod Helsinge.
– rl