25. november 2024

Svindlede sig til 800.000 kroner fra kunders konti

København: En 39-årig bankansat fra Nordea Bank blev tirsdag eftermiddag anholdt for bedrageri. Det oplyser Københavns Politi.

Den 39-årige havde via netbank overført penge fra flere kunders konti til sine egne. På den måde svindlede han sig til 800.000 kroner.

Ved en efterfølgende ransagning af mandens bopæl, beslaglagde politiet en computer, der nu vil blive undersøgt.

– rl