En 28-årig mand blev mandag eftermiddag kvæstet i en arbejdsulykke på en byggeplads på Hallas Allé i Kalundborg.
Ulykken skete kort før klokken 13.30.
Manden havde fået sit ene ben i klemme mellem en container og en betonklods.
Han blev i en ambulance bragt til skadestuen til behandling for kvæstelser i benet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har optaget rapport om ulykken, så det senere i samarbejde med Arbejdstilsynet kan afgøres, om nogen kan drages til ansvar.
:NB: