29. marts 2024

Foto: <a href="https://pixabay.com/users/StockSnap/">StockSnap</a> / Pixabay

En 3. klasse er blandt de elever som er blevet sendt hjem efter en ansat på den private Per Gyrum skole i Nivå er konstateret smittet med coronavirus

Skolen har i samråd med Fredensborg Kommune vurderet, hvilke elever og ansatte, der kan betragtes som nære kontakter.

I den forbindelse er en 3.klasse, fem elever fra andre årgange og tre ansatte sendt hjem til selvisolation og COVID-19-test.  

Der er udsendt information til de berørte elever og forældre om, hvorledes de skal forholde sig.

Fredensborg Kommune har været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om de iværksatte initiativer og der er for nærværende ikke behov for yderligere indsats.

Elever og ansatte, der har været i nær kontakt med den smittede, skal testes to gange og kan komme tilbage på skolen efter negativt svar på den første test. Elever der ikke testes, kan komme tilbage på skolen efter syv dage, hvis de er symptomfri. 

Både skoleledelsen og Fredensborg Kommune følger situationen tæt. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.