Ældre udsat for bedrageri

Nordsjællands Politi modtog tirsdag to anmeldelser om bedrageri mod ældre mennesker i Ølstykke.

Klokken 14 blev en 82-årig kvinde udsat for bedrageri, da en mand ringede og udgav sig for at være fra et firma tilknyttet Nordea med henblik på at forebygge tyveri.

Manden oplyste, at en person ville komme til adressen for at hente kvindens kreditkort, som angiveligt skulle slettes. Kort efter ankom en mand til adressen, og efterfølgende blev der hævet et større kontantbeløb fra kortet.

Omkring kl. 15.30 blev en 89-årig kvinde udsat for bedrageri på en lignende måde. Her havden en mand, som kaldte sig “Torben Hansen” ringet kvinden og oplyst, at en person ved navn “Andreas” ville komme til hendes adresse for at afhente hendes dankort og pinkode.

Kort efter blev der hævet et større kontantbeløb fra kortet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.