Næstved: En 91-årig kvinde fra Næstved blev mandag klokken formiddag overfaldet af en stor hund på Kalbyrisvej i Næstved.
Hunden, en blanding af en schæfer og en rottweiler, væltede den 91-årige af cyklen og bed hende i benet.
Hunden var så aggressiv, at da politiet kom til stedet, måtte betjentene bruge peberspray for at holde den på afstand.
Ejeren af hunden – en 39-årig kvinde fra Vordingborg – blev sigtet for overtrædelse af hundeloven, og hunden blev efterfølgende aflivet.