Slagelse: En 86-årig kvinde og hendes mand var tirsdag udsat for et tricktyveri i deres lejlighed i centrum af Slagelse.
Tyveriet skete tirsdag, men blev først anmeldt onsdag, hvor den 86-årige opdagede, at der manglede kontanter fra en kommode i et værelse.
Tyveriet skete tirsdag kort efter klokken 9,da en kvinde ringede på hos ægteparret, og under påskud af at komme fra hjemmeplejen blev hun lukket ind. Det lykkedes hende at aflede ægteparrets opmærksomhed, og en anden kvinde kom ind i lejligheden. Inden det ældre ægtepar anede uråd, var det lykkedes den ene kvinde at stjæle et kontant beløb.
Kvinderne beskrives som
A: Kvinde, spinkel af bygning, ca. 150-170 cm høj, muligt asiatisk herkomst. Talte dårligt dansk. Iført sort tøj og store øreringe.
B: Kvinde, kraftig af bygning, ca. 150-170 cm høj, muligt asiatisk herkomst. Talte dårligt dansk. Iført termojakke og sorte handsker.